Hvad er Metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en behandlingsform, der er baseret på mere end 20 års grundforskning inden for forståelsen af den menneskelige psyke.
I 2009 udkom de forskningsbaserede anbefalinger til at arbejde med metakognitiv terapi, og i dag er det en udbredt behandlingsform, der danner grundlag for det psykoterapeutiske arbejde både blandt psykologer og psykoterapeuter.

Der findes således båder korte kurser og hele uddannelser med fokus på metakognitiv terapi. Som klient bør man derfor være opmærksom, at der findes en stor variation af behandlere og terapeuter, således man vælger sin behandler med omhu.

Metakognitiv terapi har fokus på at lære klienten, hvordan man selv kan regulere sine tanker og følelser. Hvordan man kan skrue ned for, begrænse og minimere sin overtænkning til fordel for en følelse af harmoni, ro og indre styrke.

Med udgangspunkt i metakognitiv terapi, så er det altså sjældent selve følelsen af nedtrykthed, der er årsagen til angst eller depression, men snarer de tanker, man tænker om nedtryktheden.

Det betyder, at når vi først lærer, at acceptere den følelse som er uden at handle og lægge ekstra tanker oveni i den første, så vil vi skabe et langt bedre udgangspunkt for derefter at kunne skabe ro og balance.

Når tankerne løber løbsk

Udfordringen for rigtig mange mennesker med psykisk lidelse ligger netop i, at man har vanskeligt ved at lægge de daglige negative tanker fra sig og sige pyt. I stedet grubler og bekymrer man sig, fordi man simpelthen ikke ved, hvordan man skal holde op igen.
Faktisk opfatter de fleste mennesker med angst og depression deres tænkning som ukontrollerbar og for nogle endda også farlig. Med det perspektiv er det derfor ganske naturligt, man efterfølgende oplever en angst og får følelsen af depression.

For når man bliver bange eller utryg ved sine egne mentale processer, med frygten for at de kan løbe løbsk og overtage en, så bliver ens psyke et ubehageligt sted at være.

Der, hvor angsten og en depression kan gribe fat, er derfor sjældent i selve følelsen af nedtrykthed, men snarer i de tanker, der tænkes om nedtryktheden, hvormed der skabes en hel sneboldeffekt.

Et eksempel kunne være en klient, der komme til psykoterapi for at modtage metakognitiv terapi fordi vedkommende over længere tid har følt sig nedtrykt, hvilket nu har mundet ud i en depression. Klienten føler ikke, vedkommende har en grund til at føle sig nedtrykt, da både familie og studieliv ser ud til at gå godt. Klienten skammer sig derfor også over at være nedtrykt, hvormed følelsen af nedtrykthed forstærkes, hvilket gør klienten yderlige urolig, hvormed tankerne løber løbsk, heri opstår en følelse af angst, til en nedadgående spiral og resultatet er at det ender i en depression.

Det vil sige, selve nedtryktheden er et element, men alle tankerne vedkommende har om nedtryktheden er et ekstra element, som påvirker det hele yderligere i en negativ retning, der medfører angst, som efterfølgende ender ud i en depression.

Med metakognitiv terapi skabes der derfor først og fremmest rum for accept af tankerne, omkring nedtryktheden. Man hjælper klienten til at slippe tankerne der står bag skammen, hvilket skaber ro. Idet krop og sind oplever en ro og accept, skabes der en følelse af tryghed. Og netop det mentale rum af ro og tryghed eliminerer grobunden for angst. Her vil man i et samarbejde mellem klient og psykoterapeut, arbejde på at udvide denne zone af ro og tryghed, så man også endeligt kan slippe depressionen.
Bemærk dette blot er ét eksempel på hvordan metakognitiv terapi, kan foregå overordnet. Der er mange veje ind til vores følelsesliv, og dette eksempel rummer langt fra alle eksempler der har med angst og depression at gøre. Netop derfor er det også vigtigt, man samarbejder med en psykoterapeut, der er uddannet indenfor metakognitiv psykoterapi, og ikke mindst en psykoterapeut man kan mærke en tillid til.

Metakognitiv terapi som værktøj

Den metakognitive behandlingsform tager altså udgangspunkt i hvordan klienten forholder sig til sine tanker. For hjernen vil altid producere tanker, den del kan man ikke styre, men man kan godt lære, hvor meget og ikke mindst hvilken opmærksomhed man vil give til de tanker.

Som terapeut er det derfor min opgave at lære klienten de metakognitive værktøjer, der kan hjælpe med at beskue tankerne fra nye sider, så der frem for negative tanker om klientens tanker, kan skabes en ro og accept.
De metakognitive værktøjer tilegnes dermed først i samarbejdet mellem terapeut og klient til sessions i klinikken, men er mest af alt et værktøj til klientens hverdag og liv fremadrettet også.

Det er ganske enkelt, men for langt de fleste er det svære end som så, for i virkeligheden skal de fleste lære at gøre mindre – at tænke mindre og finde trygheden i den ro der er, når tanker og sind harmonerer.
I den moderne verden vi lever i idag, er vi vant til at være konstant på. Vi kan være midt i en samtale, mens vi tjekker SoMe, og er således konsekvent i gang, det vil sige vores tankevirksomheden er konstant i omdrejninger. Men der er små lommer og rum i mennesket og dets tilværelset, hvor der findes ro, og ikke mindst hvor der findes tryghed i roen.

Som psykoterapeut med særligt fokus på værktøjerne inden for metakognitiv terapi arbejder jeg først og fremmest ved at fokusere på de zoner eller rum hos klienten, hvor man allerede har ro og en fornemmelse for tryghed. Det gør jeg netop, fordi de tanker og følelser, der vil opstå i processen, dermed får grobund for ligeledes at afføde ro og tryghed. Herefter hjælper og støtter jeg klienten med at udvide rummet, så følelsen af ro og tryghed får mulighed for at ekspandere ind i andre områder af tilværelsen også. Det betyder man hjælpes til at tage følelsen af ro og tryghed med ind i de områder af sine følelser, hvor der ikke tidligere var ro og tryghed. Denne del af den metakognitive terapi kaldes følelsesregulering, og det er essentielt, idet tankerne der affødes af følelserne, således også vil reguleres harmonisk