Vi kan ikke altid tænke os ud af vores problemer. Tvært imod kan vi faktisk nogle gange tænke vores problemer større, end de egentlig er.

En ting er at stå i en livskrise eller føle sig nedtrykt. En anden ting er, hvordan man tænker om hele situationen – og om sine egne følelser. Gentagende bekymrede tanker kan holde os vågne om natten og gøre os endnu mere nedtrykte. I sidste instans kan de komme til udtryk i fysiske symptomer eller munde ud i angst eller depression.

Vores tanker kan bruges til meget – vi kan skrive indkøbslister, løse matematikopgaver og organisere vores liv. Men når det kommer til svære følelser, livskriser og nedtrykthed, er det ikke altid, at tankerne er til hjælp.

Heldigvis findes der effektive værktøjer til at lære at tackle overtænkning. Det gælder om at kunne zoome ud og observere sine egne tanker. Man kan ikke slukke for dem, men man kan lære at lade dem være, og lade dem snakke løs, som de plejer, uden at man behøver at lytte alt for meget til dem. Dette er udgangspunktet i metakognitiv terapi, som er en af de metoder, jeg bruger i min praksis som psykoterapeut.

Hvad er Metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi har fokus på at lære klienten, hvordan man kan få et mere harmonisk forhold til sine egne tanker og følelser.

Årsagen til angst og depression findes i kognitiv terapi ikke i følelsen af nedtrykthed i sig selv, men derimod i de tanker, man tænker om nedtryktheden. Det betyder, at når vi først lærer at acceptere den følelse, som er, uden at handle og lægge ekstra tanker oveni, så vil vi skabe et langt bedre udgangspunkt for at finde ro og balance. Det vil for mange opleves som en stor lettelse.

Metakognitiv terapi er en behandlingsform, der er baseret på mere end 20 års grundforskning inden for forståelsen af den menneskelige psyke. I 2009 udkom de forskningsbaserede anbefalinger til at arbejde med metakognitiv terapi, og i dag er det en udbredt behandlingsform, der danner grundlag for det psykoterapeutiske arbejde både blandt psykologer og psykoterapeuter.

Der findes således både korte kurser og hele uddannelser med fokus på metakognitiv terapi. Som klient bør man derfor vælge sin behandler med omhu, da der findes en stor variation af behandlere og terapeuter.

Når tankerne løber løbsk – få hjælp med Metakognitiv terapi

Udfordringen for rigtig mange mennesker med psykisk lidelse ligger i, at man har vanskeligt ved at lægge de daglige negative tanker fra sig og sige ”pyt”. I stedet grubler og bekymrer man sig, fordi man simpelthen ikke ved, hvordan man skal holde op igen.

Mange mennesker med angst og depression opfatter deres tænkning som ukontrollerbar og kan endda opleve at blive bange for deres egne tanker. Når man bliver bange eller utryg ved sine egne mentale processer, med frygten for at de kan løbe løbsk og overtage en, så bliver ens psyke et ubehageligt sted at være. Her er det ikke følelsen af nedtrykthed i sig selv, der skaber angst og depression, men derimod de tanker, man har om nedtryktheden. Det fungerer som en slags sneboldeffekt.

Et eksempel kunne være en klient, der starter i et forløb med metakognitiv terapi, fordi vedkommende over længere tid har følt sig nedtrykt, hvilket til sidst har ført til en depression. Klienten føler ikke, at han eller hun har en grund til at føle sig nedtrykt, da både familie- og studieliv ser ud til at gå godt. Klienten skammer sig derfor også over at være nedtrykt, hvilket kun forstærker følelsen af nedtrykthed. Det gør klienten endnu mere urolig og får tankerne til at løbe løbsk. Heri opstår den negative spiral, som er resulteret i en depression.

Selve nedtryktheden er altså ét element – men alle de tanker, man har om nedtryktheden, er et ekstra element, som påvirker alting yderligere i en negativ retning.

Et trygt rum af accept

Med metakognitiv terapi skabes der først og fremmest rum for accept af tankerne omkring nedtryktheden. Som psykoterapeut hjælper jeg klienten til at slippe tankerne, der står bag skammen, hvilket skaber ro. Når krop og sind oplever en ro og accept, giver det en følelse af tryghed. Og netop det mentale rum af ro og tryghed eliminerer grobunden for angst. Her vil jeg sammen med klienten arbejde på at udvide denne zone af ro og tryghed, så man også endeligt kan slippe depressionen.

Bemærk, at dette blot er ét eksempel på, hvordan metakognitiv terapi kan foregå. Der er mange veje ind til vores følelsesliv, og det ovenstående eksempel rummer langt fra alle eksempler, der har med angst og depression at gøre. Netop derfor er det også vigtigt, at man samarbejder med en psykoterapeut, der er uddannet indenfor metakognitiv psykoterapi, og ikke mindst en psykoterapeut, man kan mærke en tillid til.

Metakognitiv terapi som værktøj

Hjernen vil altid producere tanker. Den del kan man ikke styre. Men man kan godt lære, hvor meget – og ikke mindst hvilken – opmærksomhed man vil give til de tanker.

Som psykoterapeut er det min opgave at lære klienten de metakognitive værktøjer, der kan hjælpe med at beskue tankerne fra nye sider, så der frem for negativt tankemylder kan skabes en ro og accept.

De metakognitive værktøjer, som du tilegner dig i løbet af sessionerne med mig, vil du kunne bruge helt konkret i din hverdag og dit liv fremadrettet. Det er egentlig ganske simpelt, men for langt de fleste er det sværere end som så. For det, man skal lære, er at gøre mindre – at tænke mindre og finde tryghede i den ro, der er, når tanker og sind harmonerer.

I den moderne verden, vi lever i i dag, er vi vant til at være konstant på. Vi kan være midt i en samtale, mens vi tjekker SoMe, og vores tankevirksomheden er således hele tiden i omdrejninger. Men der er små lommer og rum i mennesket og dets tilværelse, hvor der findes ro.

Som psykoterapeut med særlig fokus på værktøjerne inden for metakognitiv terapi arbejder jeg først og fremmest med at fokusere på de zoner eller rum hos klienten, hvor man allerede har ro og en fornemmelse af tryghed. Når man har mærket de helt små pauser fra sindets tankemylder, vil man stille og roligt lære at udvide dem til længere og længere pauser.

Jeg hjælper og støtter klienten til at udvide dette indre frirum, så følelsen af ro og tryghed får mulighed for at ekspandere ind i andre områder af tilværelsen også. I løbet af processen bliver det muligt at tage følelsen af ro og tryghed med ind i de områder af sine følelser, hvor der ikke tidligere var ro og tryghed. Denne del af den metakognitive terapi kaldes følelsesregulering, og det er essentielt, idet tankerne, der affødes af følelserne, således også vil reguleres harmonisk.
Ønsker du at starte et forløb med Metakognitiv terapi, er du velkommen til at kontakte mig.