NeuroAffective Touch i København

Måske har du talt om din historie og forstået dine reaktioner, men mærker stadig uro, afstand eller en længsel efter at føle dig tryg sammen med andre. Nogle erfaringer opstår, før vi har ord for dem. Derfor er det ikke altid nok at forstå dem med tankerne.

NeuroAffective Touch er en kropsorienteret og relationel tilgang, hvor samtale og nænsom berøring giver mulighed for at undersøge det, du mærker, mens det sker.

Når det er svært at tage imod støtte

Du kan længes efter nærhed og samtidig spænde op, trække dig eller føle, at du må klare alting selv. Måske kender du mønsteret, men oplever, at det gentager sig, når en relation får betydning.

Tidlige erfaringer med kontakt kan sætte spor i, hvordan du oplever dine grænser, dine behov og andre menneskers nærhed. I terapien behøver du ikke først at finde den rigtige forklaring. Vi kan begynde med det, du mærker nu.

Sådan arbejder jeg

Vi tager udgangspunkt i din oplevelse her og nu. Gennem samtale og nænsom, afstemt berøring undersøger vi, hvordan kontakt føles for dig. Hvad giver mere plads? Hvornår bliver det for meget? Og hvad har du brug for, så du kan være i kontakt uden at miste forbindelsen til dig selv?

Du er med til at bestemme tempoet og kan altid sige til, hvis noget skal ændres. Også usikkerhed eller en impuls til at trække dig er værd at være nysgerrig på. Vi undersøger det sammen uden at presse en bestemt oplevelse frem.

Nye erfaringer kan begynde i det små

Et øjebliks lettelse kan være let at overse. Det samme gælder fornemmelsen af at kunne sige nej, tage imod støtte eller mærke, at du stadig er dig selv, mens et andet menneske er nær.

Vi giver sådanne øjeblikke opmærksomhed og undersøger, hvad de betyder for dig. Målet er ikke, at du skal reagere på en bestemt måde, men at du får mere mulighed for at mærke, hvad du har brug for, og vælge, hvordan du vil være i kontakt.

Praktisk information

Sessionerne foregår på Dronning Olgas Vej 41, 1. sal i baghuset, 2000 Frederiksberg.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere eller aftale en første session.

info@alexgamberini.dk · 27 28 15 18

Læs også om traumeterapi og Somatic Experiencing, som indgår i min øvrige somatiske og relationelle praksis.

Tilmeld dig for viden om min praksis og events

Tilmeld dig min emailliste for opdateringer

Du har tilmeldt dig