Om mig
Min Motivation
Jeg har valgt at arbejde som psykoterapeut, da det er meningsfuldt for mig at hjælpe mennesker med at udvikle sig i en positiv retning.
Essensen af mit arbejde er at hjælpe klienten med at finde ind til sit inderste, autentiske selv. Så kan man begynde at forstå og give udtryk for hvem man er, hvilke behov man har og man kan leve i en autentisk relation med sig selv og andre
Det er givende for mig at se personer frigøre deres traumer og at hjælpe den enkelte og par med at genskabe og indgå i nære relationer.
Min Rejse
Da jeg begyndte at forstå sammenhængen mellem kroppens og sindets ubalancer, blev jeg opmærksom på, at jeg ønskede at hjælpe andre med at opnå samme indsigt – og derved opnå samme muligheder for et autentisk liv.
Når man lever et autentisk liv, lever man i overensstemmelse med sine ønsker og med accept af sit inderste jeg, uden at destruktive tankemønstre spænder ben for ens drømme.
Jeg har rejst rundt og lært af verdens forskellige visdomstraditioner og deres metoder til at opnå selvindsigt og helbredelse af krop og sind. Menneskets selvhelbredende egenskaber er nemlig min største inspirationskilde.
Kroppen og sindet påvirker hinanden indbyrdes. Af den grund kombinerer jeg forskellige teknikker fra psykoterapien og kropsterapien, for at finde den rette behandlingsvej for det enkelte individ.
Mine kvalifikationer
Jeg er uddannet
· Psykoterapeut hos ID Academy
· Kranio-sakral terapeut ved Stanley Rosenberg Instituttet.
Jeg har deltaget i uddannelseskurser i
· Brainspotting
· TRE – Trauma Release Exercise
· Positiv psykolog
· Metakognitiv terapi
· Mindfulness
· Akupressur
· Funktionel medicin
· Ayurvedisk medicin
· Kinesisk medicin
· Kinesiologi
Andre erfaringer og tilbud
Jeg deltager flere gange om året på faglige fordybelseskurser indenfor traumeterapi, psykoterapi og meditation. Derudover er jeg i supervision og sparrer jævnligt med andre terapeuter og psykologer.
Jeg har gennem de sidste syv år været på årlige meditations retreat og været i mesterlære i meditation igennem seks år. Derfor tilbyder jeg også sessioner mindfulness og meditation.