Der kan være mange årsager til, at par vælger at opsøge parterapi. Måske er der sket et tillidsbrud i form af svigt eller utroskab. Måske er gnisten og intimiteten i parforholdet gået tabt et sted mellem madpakker, vasketøj og børnepasning i en travl hverdag, hvor familie- og arbejdsliv skal balanceres.

Hvis man ikke får talt sammen om problemerne, kan de hobe sig op med tiden, og til sidst kan de vokse sig så store, at det føles uoverskueligt at gøre noget ved det. Det kan føles som om, kærligheden er gået tabt.

Når kommunikationen går i stå

En typisk problematik, jeg oplever hos de par, jeg møder i mit arbejde som parterapeut, er, at den ene har svært ved at udtrykke sine behov til sin partner. Det kan være, man aldrig føler sig set eller værdsat. At man mangler plads til at være sig selv. Eller at man står alene med alle de sure hverdagspligter.

Ofte går den ene i alt for lang tid og holder frustrationerne for sig selv, mens den anden slet ikke ved, hvad der er galt – og så begynder man langsomt at glide fra hinanden.

Her kan parterapi kan være en stor hjælp. Både de store og de små problemer kan være svære at få talt om, når man først er groet fast i et negativt mønster. Midt i et skænderi, når det hele kommer op på én gang, kan man sjældent nå frem til noget konstruktivt. Og når man endelig ikke skændes, vil man måske helst undgå at ødelægge den gode stemning ved at tage et svært emne op.

Men hvornår er det så, man får sat sig ned og talt ordentligt sammen om de ting, der gør ondt, og virkelig lyttet til hinanden? Det er her, jeg kan støtte jer som parterapeut. I parterapien får vi sammen skabt et trygt rum, hvor begge parter kan føle sig hørt og imødekommet. Herfra vil den gensidige tillid langsomt begynde at vokse – og det samme vil troen på, at I kan finde hinanden igen.

Genfind kærligheden med parterapi

Som parterapeut hjælper jeg jer med at finde de mønstre, der spænder ben for kærligheden. Vi har som mennesker forskellige tilknytningsmønstre, som er betinget af den måde, vi blev mødt på af vores forældre i vores opvækst. Nogle er blevet imødekommet i deres fysiske og følelsesmæssige behov og har kunnet udvikle en tryg tilknytningsform, mens andre ikke har haft lige så gode betingelser for at udfolde sig på en sund måde i deres relationer.

Hvis man ikke har lært et trygt tilknytningsmønster i barndommen, kan det give udfordringer i ens nære relationer, når man bliver voksen. Typiske tegn på et såkaldt undvigende tilknytningsmønster er, at man trækker sig væk fra andre, når noget bliver svært, og at man har svært ved at udtrykke sine følelser og behov. Man har lært, at det er bedst at klare sig selv, og man tror ikke på, at man vil blive kommet i møde, hvis man deler sine inderste følelser og tanker med andre.

Heldigvis er det noget, man kan arbejde med som voksen. I parterapien vil I lære at forstå hinandens tilknytningsmønstre, og hvordan I kan tackle dem sammen.

læs mere om tilknytningsmønstre

Man kan komme rigtig langt med parterapi, hvis begge parter går helhjertet ind i processen og gør det til et fælles mål at finde ind til det, I faldt for ved hinanden i sin tid. I vil få øje på hinandens styrker og lære at forstå og acceptere de forskelle, der ellers kan skabe splid og irritation.

Gennem en bedre forståelse af, hvad der tricker din partner, kan du også bedre imødekomme ham eller hende i de situationer, der potentielt kan udvikle sig til konflikter. En bevidstgørelse af de gamle, indgroede mønstre, der gentager sig igen og igen, er det første og vigtigste skridt på vejen til at for at få dem brudt og komme videre – sammen.

Vent ikke til sidste øjeblik

Mange par venter alt for længe med at søge hjælp og tager først kontakt til en parterapeut, når de er lige ved at gå fra hinanden. Forskning peger på, at jo tidligere man får talt om ’elefanten i rummet’ og gjort noget ved sine problemer i parforholdet, desto bedre er chancerne for at komme problemerne til livs og genfinde kærligheden. Derfor: tøv ikke med at komme i gang! Det er aldrig for sent, men jo tidligere, man kommer i gang, jo bedre.